Fra bypass til bjergtoppe

En personlig fortælling om genoptræning, viljestyrke og modet til at sætte høje mål efter en hjerteoperation. Oplev rejsen mod de højeste tinder og find inspiration til at tage det næste skridt i dit eget liv - måske sammen med mig.

Hvert år gennemgår over 1000 mennesker i Danmark en bypassoperation, som jeg selv gjorde i 2022. Min mission er ved eget eksempel, at vise andre der går igennem store livsændringer, at alt er muligt.

Så læs med her og få inspiration.

Inspiration til fællesskab og partnerskab

Fra bypass til bjergtoppe projektet er skabt for at inspirere andre hjertepatienter, motionister og virksomheder til at se muligheder frem for begrænsninger.

Gennem foredrag og opdateringer her på siden, deler jeg erfaringerne fra turen på operationsbordet til bjergenes højeste tinder.

GR10 er et projekt i projektet Fra bypass til bjergtoppe

Du kan læse mere om hvad GR10 er og etaperne der venter forude lidt længere nede på denne side under Se etaperne.

Finansieringen til GR10 søger jeg gennem sponsorater fra private personer, dig der læser med, virksomheder, fonde og foreninger. Som virksomhed åbnes der for et udvidet partnerskab, som du kan læse mere om herunder. 

De indsamlede midler skal anvendes til projektets rejse- og opholdsudgifter, udstyr, sikkerhed, dokumentation og formidling samt delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med projektet.

Praktisk om økonomisk støtte til GR10:

Jeg benytter boomerang som indsamlingsplatform. Projektet har modtaget godkendelse fra Indsamlingsnævnet, sagsnr. 26-700-11785 til crowdfunding mm. Start dato 1/11-2026 - slut dato 31/10-2027

Alle der ønsker at støtte et projekt på boomerang skal oprette en konto. Dels fordi boomerang som platform skal vide, hvem der bruger platformen (hvidvask), og allervigtigst: Det projekt du støtter skal vide, hvem der har støttet, når projektet er afsluttet.

VIGTIGT til dig der støtter GR10 projektet økonomisk: Hvis projektet af økonomiske, helbredsmæssige eller andre uforudsete årsager ikke bliver gennemført  eller afbrudt før tid, går ubrugte midler og bidrag ubeskåret til Hjerteforeningen.

Galdhøpiggen i Norge 4/8 2026

2.469 meter nordeuropas højeste bjerg

Kilimanjaro 5895 meter højt

Det store spørgsmål: Hvorfor?

Jeg har mærket på egen krop hvor vigtigt motionen, motivationen og viljestyrken er for at forebygge, opfange symptomerne og komme godt videre efter en hjerteoperation. 
Mit mål er, at jeg med fortællinger om mig og min kamp, samt dokumentationen af de kommende eventyr kan være med til at være netop den inspirationskilde andre står og mangler. 
Hvis jeg kan, så kan du også!

Sponsorer en etape

GR10 ruten fra Atlanterhavet til Middelhavet er inddelt i 8 unikke sektioner til 10.000 kr. pr. sektion. Som etapesponsor får din virksomhed eksklusiv synlighed og direkte tilknytning til ruten.

Aktivitetskalender

Se hvornår jeg træner og kom med på en trænings tur

Se tidsplanen til Kilimanjaro 2027 

Inspirationsforedrag

Fra 150 kg til ironman, hvor vigtigt motion er for at opfange hjerteproblemer
Hør den personlige beretning om at rejse sig efter hjertekirurgi i en alder af 57 år. Et levende foredrag om viljestyrke, mental robusthed og håb, skræddersyet til virksomheder, foreninger og sundhedsfaglige netværk.

Virksomhedspartnerskab

Bliv hovedpartner eller udstyrssponsor for hele ekspeditionen. Skab stærk CSR-værdi for din organisation og få adgang til foredrag, skræddersyet indhold og live opdateringer fra bjergene.

 

"Fortællingen om vejen fra operationsbordet til Pyrenæernes toppe viser, at modgang kan vendes til en enestående styrke. Et foredrag, der virkelig rører og inspirerer alle."

Spørgsmål om samarbejde og projektet

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om ekspeditionen ad GR10, sponsormuligheder og bookinger af foredrag.

Hvad går GR10-ekspeditionen ud på?

GR10 er den legendariske vandrerute på tværs af Pyrenæerne, der forbinder Atlanterhavet med Middelhavet. Ruten strækker sig over hundredvis af kilometer og tusindvis af højdemeter i krævende terræn.

Hvordan er sponsoraterne bygget op?

Hele projektet er opdelt i 8 overskuelige sektioner, der koster 10.000 kr. pr. sektion at gennemføre. Både virksomheder og privatpersoner kan støtte en eller flere sektioner.

Hvad får min virksomhed ud af et sponsorat?

Som sponsor får du synlighed på hjemmesiden, eksponering i mine dagbogsopdateringer fra bjergene samt mulighed for eksklusive foredrag til dine medarbejdere eller kunder.

Hvem henvender dine foredrag sig til?

Mine foredrag henvender sig bredt til virksomheder, patientforeninger, idrætsklubber og sundhedsinstitutioner, som ønsker et autentisk og opløftende indblik i genoptræning og mental styrke.

Hvorfor er projektet vigtigt?

Hjertesygdom rammer mange familier, præcis som det ramte min far og mig. Projektet er mit levende bevis på, at man med den rette træning og indstilling kan bestige bjerge igen efter en bypassoperation.

Hvordan følger jeg med undervejs?

Under hele turen opdaterer jeg løbende rutedagbogen her på sitet med billeder, beretninger og status på de enkelte sektioner.

Kontakt mig

John Englund

Fra bypass til bjergtoppe

+45 22 31 33 88

Direkte kontakt

Følg rejsen